

Drum Limousine Superior

Drum Limousine filosofien
Filosofien har hele tiden været, at skabe et moderne trommesæt
med alle de fordele
dette har, men også kigge tilbage i tiden og bruge det bedste fra
vintage trommer.
Et Drum Limousine Superior trommesæt skal kunne rumme en varme i klangen uden at blive for vintage-agtig i lyden og samtidig have et attack, som kendetegner et mere moderne trommesæt. Altså en "Superior" sound, hvor kun det bedste er godt nok.
Derudover skal alle beslag og andre sliddele være af den bedste kvalitet, så det kan holde i mange år.
Når kun det bedste er godt nok!
Vi har designet vores egne lugs, som produceres i 100% messing. En kostbar produktion, som er med til at gøre et Drum Limousine genkendelig i sit design, men også en garanti for at man får noget helt unikt, som skiller sig ud fra mængden.
Kedlerne produceres i 100% Nord Amerikansk Maple ( ahorn træ )
Nord Amerikansk Maple passer særdeles godt ind i vores filosofi omkring high-end sound og derfor har det lige siden starten i 1999 været vores foretrukne træsort.
Tykkelsen
på kedlerne er afgørende for, hvordan trommerne kommer til at
lyde.
De fleste sæt vi bygger, har en bestemt tykkelse kedler.
Tammer: 6 lag - 4,5mm
Stortrommer: 10 lag - 6,7mm
Lilletrommer: Varierer fra 6-10 lag 4mm-6,7mm
Kanterne på alle trommerne skæres først med en vinkel på 45 grader, hvorefter de rundes med håndkraft, så de opnår den helt unikke Drum Limousine Superior Sound. Vi har aldrig målt den nøjagtige vinkel på kanterne, når de er rundet, da det er en fornemmelse, der er oparbejdet igennem årene.
Hvordan skal sættet se ud?
Vi har efterhånden bygget mange trommesæt i mange forskellige finishes.
Alt er muligt...
Vi har bygget Drum Limousine trommesæt, hvor finishen var lavet i grafik og klæbet på i et tyndt lag, hvorefter det fik klar lak.
Vi har lavet mange sæt, hvor vi har bejdset kedlerne i en farve og efterbehandlet trommerne med en satin oil behandling eller lakeret med klar lak.
Det er også muligt at få trommesættet beklædt med ægte skind. Dette har vist sig at være en meget populær og særdeles unik form for finish. Drum Limousine var de første, der beklædte trommesæt med denne specielle form for finish.
Man kan også få beklædt sine trommer med en coating i form af sparkle eller pearl finishes.
Hvad koster det så?
Du kan se vores Drum Limousine prisliste lige her

Drum Limousine trommesæt
Herunder kan du se forskellige Drum Limousine Superior trommesæt som vi har bygget.
Dette Drum Limousine bygede vi til Michel Svane da han skulle på tour med The Storm. Bækkenstativerne har vi ligeledes bygget.

Dette Drum Limosine trommesæt byggede vi til Laust Sonne og D-A-D touren i 2007. Sættet er lavet i akryl kedler. Vi byggede faktisk også bækkenstativerne i akryl men de nåede ikke med til denne fotosession som blev til forside billede til Heartbeat Magasine nr. 6















